
Bæredygtighed
.jpg)

Kunst, der tager ansvar for mennesker, materialer og muligheder
Vi forstår bæredygtighed som en balance:
mellem det vi skaber, og den måde vi skaber det på – mellem materialer, relationer og ansvar.
Hos Lydenskab er bæredygtighed en integreret del af vores kunstneriske praksis.
Det handler ikke om at tilføje en grøn dimension til det færdige værk, men om at tænke ansvar og omsorg ind i hele processen.
Miljømæssig
Bæredygtighed
Når vi skaber kunstneriske produktioner, er vi bevidste om det aftryk, vi sætter – og arbejder aktivt med at mindske det.
Vi tænker cirkulært og eksperimenterer med nye materialer, som kan nedbrydes, genbruges eller lokalt produceres. Vi prioriterer langsomhed i turnéformater og vælger transportformer med lavere emission, når det er muligt.
I operaen The Girl with the Hurricane Brain anvendte vi komposterbare kostumer fremstillet af kombucha – et levende, organisk materiale, udviklet i tæt samarbejde mellem kunstnere og designere. Scenografi og tryksager blev produceret med udgangspunkt i genbrug og overskud, og vi valgte slow travel som logistikprincip, hvor det var muligt.
International Touring and Environmental Responsibility
Vores deltagelse i det europæiske udviklingsprojekt ITER gav os mulighed for at dele erfaringer med andre kunstneriske aktører, der ligesom os arbejder med miljømæssigt ansvar som en drivkraft i den kreative proces. Her bidrog vi med vores arbejde med organiske materialer og lokal forankring i scenografi og produktion, og deltog i tværgående læringsforløb om fremtidens bæredygtige turnéformer.
Social
Bæredygtighed

Bæredygtighed handler ikke kun om ressourcer og klima – men også om mennesker.
For os er det lige så vigtigt at skabe kunstneriske rum, der understøtter fællesskab, deltagelse og oplevelsen af at høre til.
Vi arbejder tæt sammen med unge og lokalsamfund – ikke som målgrupper, men som medskabere.
Gennem længerevarende forløb og poetiske greb inviterer vi dem ind i et kunstnerisk rum, hvor deres egne fortællinger og erfaringer kan få plads.
Det er et arbejde med stemmer, sårbarhed og styrke – og med at skabe nye billeder af, hvem vi er i verden.
Vi tror på, at social bæredygtighed opstår, når kunst ikke blot bliver oplevet, men deles og formes sammen.
Når der lyttes, og når den enkelte deltager får mulighed for at mærke sin betydning i en større sammenhæng.
En levende bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke noget, vi opnår, det er noget, vi øver os på.
Vi arbejder med gennemsigtighed, justering og langsigtet tænkning.
Og vi tror på værdien af at dele det, vi lærer – også når det er svært!
Vi arbejder ud fra FN’s Verdensmål, særligt:
SDG 12: Ansvarligt forbrug og produktion
SDG 13: Klimaindsats
SDG 17: Partnerskaber for handling
SDG 10 & 11: Mindre ulighed og bæredygtige lokalsamfund
Bæredygtighed
.jpg)
