

Resonans, relevans & relation
Vi er musikere, men vi er også faciliterende kunstnere
Lydenskab er et klassisk ensemble, drevet af musikerne selv.
Vi tror på musikkens evne til at åbne noget – i mennesker og i samfund. Derfor skaber vi koncerter, værker og projekter, der forbinder kunstnerisk dybde med social resonans, fællesskab og nysgerrig udforskning.
Vi arbejder med unge i udsatte boligområder. I psykiatrien. Med store sceniske værker. Med organisationer, der ønsker forandring. Og med borgere, der vil mærke, lytte og forstå verden – gennem kunsten.
Lydenskab bruger lytning som metode, og vores praksis bygger på tillid, nærvær og medskabelse.
Vores arbejde rummer både et stærkt kunstnerisk udtryk og en forpligtelse på fællesskabets stemmer.


Vores praksis hviler på tre grundsten
Resonans
kunsten skaber forbindelser, indadtil og udadtil
Relevans
vi skaber i tæt relation til den tid og de mennesker, vi møder
Relation
vi bygger bro mellem det kunstneriske og det menneskelige