top of page
image00680_edited_edited.jpg

Poetiske Lydvandringer

Tag med på en sanselig rejse ud i naturen, hvor stemningsfulde musikalske fortolkninger og poetiske fortællinger formidler de værdier og oplevelser, som det danske landskab og kulturhistorien rummer. 

Den danske natur udfolder sig gennem poesi og toner, når Lydenskab i samarbejde med en række forfattere dykker ned i det ukendte univers, der ligger gemt i landskabet. Poetiske Lydvandringer undersøger samspillet mellem natur, kulturhistorie, levende klange, stemninger og poesi.

Lydvandringerne i Vestjylland tager udgangspunkt i et univers af elementerne rasen, nonner, druknede sømænd, klitbønder og det unikke istidslandskab. De fire nedslag i området kan opleves i naturen med et sæt gode høretelefoner eller nyd videoerne hjemmefra. 

Tekster af Dy Plambeck 

Musik af Lydenskab 

Video af Ard Jongsma 

01.jpg

Husby
Klitplantage 

Dødemandsbjergene

Husby Klitplantage ændrer karakter for næsten hvert skridt du tager. Man kan sjældent se det, men man er aldrig i tvivl om, at havet lurer derude bag klitterne mod vest. Gennem årtusinder har bølgerne og vindens vildskab ændret kysten. 

Denne lydvandring tager dig med ind i klitbøndernes kamp mod sandet, til klitten "Marens Maw" (Marens Mave) og de blotlagte bunkere fra 2. Verdenskrig.  

Tiden har blotlagt bunkeren 

skrænterne og vandet 

som sprøjter højt op i luften 

når vi løber gennem det. 

Måske blæser alt væk 

også bunkeren bliver ædt 

af havet. 

Ingen kender sin tid 

men jeg glemmer ikke, 

hvordan det er at komme hjem 

husets duft, lydene, 

som at møde en gammel ven igen. 

den kærlighed man har til alt det 

der ikke er synligt 

men fuld af lys. 

Vi kan høre stemmerne, 

der trænger ned til os 

gennem havet. 

Den uhyggelige lyd 

af vand der fosser ind på skribet. 

Mænd, der græder, der griber 

ud efter noget at holde fast i 

et gelænder, et skab 

mens skibet synker.  

Jernkysten. Det er ikke uden grund at høfden ved Thorsminde fik dette kaldenavn. Uforudsigelige havstrømme og voldsomme vestenstorme kunne let slå et skib ud af kurs og kaste det ind mod vestkystens hårde revler, hvor stranding og ødelæggelse var næsten uundgåelig. 

Lytteren tages med på en dyster og dramatisk rejse ind i fortidens fortællinger om tavse ligtog og druknede sømænd, som tabte kampen mod havet.  

Stubberkloster

Venter jeg længe nok 

vil en eng vokse op  

igennem mig.  

En eng med stier 

gennem langt græs 

gennem svedent græs 

gennem krat. 

Lydvandringen ved Stubber Kloster forbinder på fortryllende vis fortiden og nutiden i et sanseligt univers af kvindeliv. Klostret var i middelalderen et nonnekloster af benediktinerordenen placeret på en lille halvø på bredden af Stubbergård Sø. Resterne af klosterbygningen er blot en lille del af et oprindeligt større og firfløjet anlæg. For at komme ud til ruinen af Stubber Kloster, skal man på en lille vandretur gennem et smukt, kuperet stykke hede ned mod Stubbergård Sø. 

Toftum Bjerge 

Inde i skrænterne gror kunsten, 

malerierne og leret 

de store keramikkrukker 

der vokser ud af klinterne 

ud i havet  

Hvad fortæller skrænterne om et levet liv? 

Denne lydvandring tager dig med til Toftum Bjerge - et vidunderligt naturlandskab med karakteristiske skrænter, åbne bredninger, strandenge og høje bakkedrag, der falder direkte ned mod kysterne. Ved Toftum Bjerge gnaver bølger og strøm konstant af klinterne. -En guldgrube af fortællinger om istider flere hundredtusind år tilbage i tiden. 

Lad os tale sammen

Lydenskab

CVR: 34541949

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Youtube
bottom of page