
Lydenskab er klangen
af tiden. Lyden af mennesker. Ambitioner om at forandre.
.png)
.png)
.png)

Vores mission
Lydenskab er påvirkningskraft. Bølger af lyd og ambitioner. Det er toner af fællesskab, stemmen af mødet med andre og den klassiske musik i nye dimensioner.
Gennem musikken reflekterer vi vores omverden i projekter og koncerter, som involverer og samler mennesker. Lydenskab åbner for ukendte musikalske rum — nye toner, nye konstellationer på tværs af kunstarter, kulturer og forskelligheder.
Lydenskab er et klassisk ensemble båret af høj kunstnerisk kvalitet, som skubber til grænserne af det forventede. Med musikkens sanselige stemme sætter vi lyd til aktuelle forhold i vores samfund, der bevidner tiden, vi lever i.
I møder med publikum skaber vi dialog ved at bruge en kunstnerisk og anderledes indgangsvinkel til at belyse og debattere vigtige emner.
Lydenskab træder ud af de klassiske koncertsale og ind på anderledes scener
Verden omkring os er vores afsæt. Mennesker, natur og samfund er inspirationen, som vores produktioner udspringer af. Vi får, og vi giver tilbage. Det gør vi ved at inkorporere bæredygtighed i alle vores kreative processer og produktioner. Ved at koble forskning til den klassiske musiks transformerende potentiale. Og ved at samskabe og inddrage publikum i processerne, hvor musikken bliver til.
Kalender
The One Behind the Score #2
Oplev spritnye værker når Lydenskab og radiovært Benedikte Granvig (DR/P2) vil levere levende og indsigtsfulde portrætter af komponisterne Birgitte Alsted og Sandra Boss (DK).
08.02.2023
DOKK1 Aarhus
19.00
B.longing - United Change
B.longing er et nytænkende kunstprojekt under Svalegangens United Change Programme, hvor ensemblet Lydenskab sammen med komponist Juliana Hodkinson bruger den klassiske musik som et mødested for lokal kulturel udveksling.
28-30.08.2023
TBA
Franciska
Operaen Franciska er en hyldest til kunstneren Franciska Clausen og hendes betydning i moderne international kunst. Vi hylder hendes mod, kompromisløshed, eksperimenter, æstetiske skarphed og søgen efter teknisk perfektion, samt de mangfoldige kunstneriske udtryk, det resulterede i. Vi sender fortællingen om hende og hendes kunst ud i verden i et opera-format, der fungerer på både kunstmuseer, gallerier, teatre og koncertscener.
Nyheder
Lydenskab har været på feltarbejde i det vilde Vestjylland. I samarbejde med forfatter Dy Plambeck har vi skabt tekst og musik til nogle af de fantastiske steder, vi besøgte i området.
De poetiske lydvandringer er nu tilgængelige via vores nye hjemmeside www.poetiskelydvandringer.dk. Om du vælger at opleve vandringerne hjemmefra eller lytte til dem ude i naturen – garanterer vi for en sanselig naturoplevelse.

Lydvandringen ved Stubber Kloster forbinder på fortryllende vis fortiden og nutiden i et sanseligt univers af kvindeliv. Klostret var i middelalderen et nonnekloster af benediktinerordenen placeret på en lille halvø på bredden af Stubbergård Sø. Resterne af klosterbygningen er blot en lille del af et oprindeligt større og firfløjet anlæg. For at komme ud til ruinen af Stubber Kloster, skal man på en lille vandretur gennem et smukt, kuperet stykke hede ned mod Stubbergård Sø.
Tekst: Dy Plambeck
Musik: Hildegard von Bingen og Lydenskab (Louise Gorm / violin, Sofia Lind Pedersen / cello, Thea Vesti Pedersen / guitar, Mads Uldall / kontrabas)
Lydredigering: Mads Uldall
Video: Ard Jongsma / Still Words.

Aktuelle produktioner
.jpeg)
15% Off All Items
En ambitiøs og tankevækkende cli-fi opera om klimasorg i samarbejde med den progressive komponist Laura Bowler og prisvindende forfatter og dramatiker Sam Redway. Klimafiktionens (cli-fi) allerstørste styrke er, at den giver os muligheden for at flytte os i tid og skabe nye måder, vi kan sanse, leve og forholde os til verden og hinanden på.
Lydenskab er toneangivende musikalske oplevelser. En sanselig stemme, som mener noget . Som lytter til mennesker og involverer sit publikum.
.png)
.png)
.png)
.png)
Ensemblet
Louise Gorm
Sofia Lind Pedersen
Karolina Leedo
Laura Bowler
Carola Schaal
Henriette Jensen
Mads Uldall
Maria Esphai
